Om e-mail

E-mail benyttes dagligt af de fleste og som regel helt uden problemer. Egentligt utroligt, for der er mange ting involveret i e-mail systemet.

De vigtigste ting, som du som almindelige bruger bør vide er:

1. Lige som med papirbreve er der to postkasser/posthuse:  En til modtagelse (den hvide ved havelågen) og en til afsendelse (den røde som du måske kan finde et sted i byen).

2. Din modtagelse af mail sker i din postkasse på mail (modtagelses-)serveren. Når din postkasse har modtaget mail, kan du vælge at HENTE den (så bliver mail’en flyttet ned på din PC, Mac, eller..) eller du kan vælge at læse den, der hvor den er. Det sidste er det, der benyttes fra en iPad, en Smartphone og ved web-adgang til din postkasse. Hvis du flytter din mail ned på din PC (dette gøres med protokollen POP3) så kan du selvfølgelig ikke længere læse den direkte fra serveren. Hvis du læser din mail uden at flytte den, vil der som regel være tale om protokollen IMAP. Men hvis du ikke flytter din mail ned på dit eget udstyr risikerer du at løbe ind i en grænse for hvor meget mail, du må have liggende på serveren.

3. Forskellige mail-hoteller kan have forskellige regler for den enkelte mail: Både hvor stor en mail, du må modtage og hvor stor en mail, du kan sende.

4. Nogle mail-hoteller har indbygget antivirus og antispam, så virus og spam kun sjældent når frem til din postkasse.

 

Leave a Reply